Clicky

Simon Lyngshede, Senior Consultant

En arbejdsplads med ekstrem frihed

 

Siden han startede hos Netic i december 2016 har Simon været Senior Consultant i Netics Applications Team. I sit daglige arbejde beskæftiger han sig med det indledende setup af vores kunders applikationer samt modning og klargøring til drift.

Altid en ny opgave lige om hjørnet

“Netic er en arbejdsplads med ekstrem frihed.” Sådan indleder Simon sin snak om Netic. Han uddyber, at der naturligvis altid er nogle procedurer, der skal overholdes, men at ingen blander sig i, hvordan han løser sine opgaver. “Og hvis man bliver træt af sine opgaver, så skal man bare sige til – så får man noget andet at lave.

Yderligere fortæller Simon om, hvordan hverdagen i Netic konstant ændrer sig, og at dette sikrer, at man som medarbejder udvikler sig: “Nogle af Netics kunder bliver selvfølgelig længe, men typisk går der ikke lang tid, før du får noget andet at lave. Jeg synes tit, at man kan opleve en angst for at hænge fast og ikke udvikle sig, men hos Netic er der altid en ny opgave lige om hjørnet. Det holder mig skarp, at jeg har muligheden for at arbejde med nye og forskellige ting.” Således giver Simon udtryk for, at man altid kan dygtiggøre sig hos Netic. Og når teamlederen får en opgave ind, skal han naturligvis finde én til at løse den. Om det siger Simon: “Der kan man altid byde ind og sige: “Det her lyder spændende – det vil jeg gerne kigge på.” Og det fungerer også omvendt.”

Hverdagen med mine kollegaer

Slutteligt giver Simon udtryk for, at der er en fin balance mellem seriøsitet og humor blandt kollegaerne: “Jeg har verdens bedste kollegaer. Det er nogle af de mest kompetente mennesker, jeg nogensinde har arbejdet sammen med. Det er særligt fedt, når noget går galt. Folk kan gå lige fra at joke til at blive ekstremt fokuserede og gå i løsningsmode øjeblikkeligt: Nu fikser vi det her.”

 

 

Ansøg nu

Vi er konstant på udkig efter nye kollegaer, der vil tage del i driften af Danmarks it.