Coolshop

En stærk E-commerce driftspartner i en krævende branche

 

Når jeg tænker tilbage kan jeg faktisk ikke huske, at der nogensinde har været problemer.

 

 

Coolshop hører til sværvægterne blandt webshops i Danmark. Coolshop tog sit afsæt i markedet for spil og spillekonsoller, men tilbyder i dag produkter indenfor en lang række kategorier – blandt andet Skønhed, Bolig & Køkken, Sport & Fritid samt Have & udendørs.

Coolshop er desuden repræsenteret på flere markeder og driver således webshop i bl.a. Norge, Sverige, Finland, England og Tyskland. Coolshop håndterer derfor meget trafik til serverne, og af den grund har Coolshops serverpark haft vokseværk i samme hastighed som virksomheden selv.

Karsten Thomsen er IT-chef for Coolshop, og han har stort fokus på driftsmiljøet:

I vores branche skal man kunne håndtere den daglige belastning, hvor oppetid og stabilitet er nøgleordene. Og så er der de helt specielle dage, som eksempelvis Black Friday, hvor vi på forhånd ved, at infrastrukturen kommer under pres. Det skal vi også kunne håndtere,” siger Karsten Thomsen.

En fleksibel partner der træder til – også om natten

Derfor er Coolshop afhængig af en driftspartner, der har know-how og kapacitet til dette. Denne partner er Netic i Aalborg, der har være Coolshops foretrukne partner siden 2011. Karsten Thomsen er godt tilfreds med det valg:

Før i tiden havde vi et af de helt store hostingselskaber som driftspartnere, men jeg kan mærke, at hos Netic er jeg mere end blot et kundenummer. Hos Netic føler jeg nærvær og personlige relationer – endda i en sådan grad, at de er klar til at supportere os på opgaver, som ikke er omfattede af kontrakten.

Coolshops forretning er afhængig af, at webshoppen er tilgængelig 24 timer i døgnet, 365 dage om året – eller som det hedder på godt dansk: Altid! Især Coolshops engelske datterselskab har såkaldte change windows om natten – altså tidspunkter, hvor man kan nedtage serverne kortvarigt, for at lave ændringer. Her har Netic vist sig at være meget fleksible:

Hos mange leverandører kan natlige change windows faktisk godt være svære at få, men vores oplevelse har været, at uanset om vi ønskede kl. 6 om morgenen eller kl. 4 om natten, så var Netics konsulenter til rådighed. Det har været super lækkert. I en situation havde vi halvandet døgns nedetid på vores SAP-miljø for en større opgradering. Her stod Netic også til rådighed. Vi er meget tilfredse.

Ønsker om udvidet samarbejde

Coolshop har været i dialog med Netic om at udvide samarbejdet til også at omfatte drift af databaseservere. Karsten Thomsen synes, at det giver god mening:

Der er ting, som vi ikke skal have know-how på hos os selv. Hvor det simpelthen er en bedre løsning at samarbejde med en leverandør i stedet. Her er drift af databaseservere et godt eksempel på en opgave, som vi gerne vil outsource. Vi er super glade for samarbejdet med Netic, så derfor kunne det da være naturligt at lægge den opgave hos dem,” siger Karsten Thomsen – og han fortsætter:

Når jeg tænker tilbage kan jeg faktisk ikke huske, at der nogensinde har været problemer – og hvis der har, har det ikke været Netics skyld. Der var en gang nogle Cisco-routere, der rebootede spontant, men Netics konsulenter reagerede hurtigt. Vi blev informeret, og problemet blev håndteret.