Clicky

Netic søger konsulent eller seniorkonsulent

Har du erfaring og knowhow - og vil du gøre en forskel i Netics teams?

Hos Netic oplever vi vækst og stigende efterspørgsel efter løsninger på stort set alle fronter blandt både private og offentlige kunder.

For at imødekomme denne efterspørgsel søger vi nu efter stærke profiler med relevant erfaring til tre af vore teams: Infrastruktur, Database og Applications. Der er stort dagligt samarbejde mellem, og på tværs af de tre teams og dermed plads til både de brede og de smalle profiler. 

Vi søger kandidater, der har solid erfaring med opsætning, drift og vedligehold på de systemer vi anvender i de tre områder, så kan du nikke genkendende til mindst 3-4 af nedenstående fag- områder vil vi meget gerne høre fra dig.

Database: Oracle, MariaDB/Galera, SQL Server, PostgreSQL mm

Infrastruktur: HDS Storage, Brocade SAN, Cisco Nexus ASA FTD, VMware, OpenStack, CommVault, Rancher, Kubernetes, Dell, Oracle Sparc/Solaris, Docker, Ubuntu, RedHat, Microsoft Server mm

Application:  Jboss, Tomcat, Apache, Kubernetes, Docker, Ubuntu, RedHat, Python, Shell Scripting, Ansible, Puppet, Jenkins, Splunk, Humio mm    

Netic er en højt specialiseret IT-driftsvirksomhed i kraftig vækst. Vi har i mere end 15 år leveret best-of-breed forretningskritisk IT-drift til private virksomheder og offentlige institutioner. Hver dag bestræber vi os på at være en tilgængelig, proaktiv og agil samarbejdspartner med fagligheden i højsædet. I Netic er vi stolte over vores langvarige kundeforhold, og vi er ydmyge overfor det ansvar, der er lagt i vores hænder.

Netic ønsker at uddanne, tiltrække og fastholde højt specialiserede medarbejdere gennem en attraktiv arbejdsplads med et mix af spændende opgaver og en stor grad af frihed til planlægning og udførelse af egne arbejdsopgaver. I Netic har vi højt til loftet – der er derfor god plads til din personlige udvikling i en atmosfære af dyb faglighed.

Om stillingen

Som medarbejder i Infrastruktur, Database eller Applications bliver du tilknyttet et team der arbejder tæt sammen både internt, og med andre teams, om at løse de opgaver der er. 

Du vil få berøring med stort set alle aspekter af etablering, migrering og drift af løsninger og tage del i rådgivning og design.

Netic er desuden en flad organisation, så du vil have stor berøringsflade med andre dele af huset, og vi sætter alle en ære i at hjælpe til, hvor det er muligt, i perioder med spidsbelastning.

 

Om dig – fagligt

Kontakt os gerne, hvis du du kan nikke genkendende til nogle af følgende udsagn:

* Praktisk erfaring med mindst 3-4 af ovenstående faglige emner.

* En baggrund indenfor IT discipliner som deployment, drift, design, arkitektur eller lign.

* Erfaring med driftsprocesser som release, incident, problem og service management.

* Ønsker at tage del i et team, hvor man arbejder sammen for at lykkes i fællesskab.

 

Om dig - personligt

Netic har stor fokus på at yde den bedst mulige service til kunderne. Det er derfor vigtigt, at du som person er serviceminded og god til at kommunikere IT-faglige problemstillinger til kunder, projektledere eller internt.

Du besidder sense of urgency, tager ansvar og ved hvad der er vigtigt at gøre.  

Du er lærenem, robust og i stand til at holde hovedet koldt og gøre en ekstra indsats i akutte situationer, gerne med en veludviklet analytisk sans. 

En holdspiller med gode samarbejdsevner, der bidrager til trivsel og et godt arbejdsmiljø.

Men vigtigst af alt, leder vi efter en person, der lever og ånder for at yde dyb faglighed i alt hvad han/hun laver, og som ikke er bange for at lære nyt – og gerne med en humoristisk sans.

Medarbejder i Netic

Som medarbejder hos Netic vil du møde en kultur hvor hjælpsomhed, samarbejde, åbenhed, tillid og troværdighed er i højsædet. Vel at mærke hele vejen fra det enkelte team til samarbejdet med kunderne. 

Vi ansætter mennesker vi føler kan bidrage til fællesskabet og til at hæve værdien og kvaliteten af vore leverancer og services – og som samtidig selv kan vokse. Vi tør og skal lyse af faglige stolthed og alle skal have mulighed for at udvikle sig til at blive blandt de bedste af de bedste. Derfor er opkvalificering og relevante kurser en fast del af vores tilgang til medarbejderpleje, ligesom du vil komme til at arbejde sammen med de aller dygtigste specialister i branchen. 

I Netic vil du også møde mange elever, faktisk er 1 ud af 7 elev – vi har alle været 17 år og ikke kunne finde ud af noget, men de kan lære og det går faktisk rigtig hurtigt. Det er vigtigt for Netic at være med til at uddanne den næste generation af IT-folk i Danmark – og derfor deltager vores elever aktivt i det daglige arbejde for vores kunder. 

De arbejdsmæssige forhold er ens for alle fra stolen du sidder på til de daglige goder. Du får ny pc og mobil med faste intervaller, så din værktøjskasse er up-to-date. Er du fastansat medarbejder deltager du i den kollektive bonusordning og har endda muligheden for at deltage i vores attraktive firmabilordning. 

Vi afholder adskillige fælles sociale arrangementer i løbet af året og til flere heraf er din bedre halvdel eller hele familien også inviteret. De enkelte teams får derudover mulighed for selv at arrangere de aktiviteter, de synes er interessante. 

Vore kunder og deres opgaver spænder bredt, der er både private, offentlige og selvejende institutioner og der er ikke to løsninger der er ens fordi Netic’s primære forretningsområde er drift af skræddersyede løsninger hvor kunde selv har udviklet en løsning eller benytter et udviklingshus til udvikling. Vi arbejder sammen med kunderne om at sikre de mest effektive løsninger og her tør vi udfordre kunderne, når vi kan se muligheder. Netic har en solid økonomi, et sundt ejerskab og en flot vækst – senest synlig ved vor femte Gazelle på 17 år. 

Vi håber du har lyst til at være med ombord.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Director of Client Services Lasse Christmann på tlf. 40 24 29 57 eller via mail på lc@netic.dk 

Ansøgning

Send gerne et CV og evt. par ord om dig selv til Lasse Christmann på lc@netic.dk

Der er ingen formel deadline for ansøgninger, men vi kalder løbende interessante kandidater til samtale og besætter stillingerne, når vi mener at have fundet de rette kandidater.