Clicky

Netic søger ny projektleder

Har du erfaring inden for IT-projektledelse, har brede skuldre og vil du gøre en forskel i et stærkt engageret projektleder team?

Hvem er Netic?

Hos Netic oplever vi vækst og stigende efterspørgsel efter IT-løsninger på stort set alle fronter blandt både private og offentlige kunder. For at imødekomme denne efterspørgsel søger vi nu efter en dygtig IT-projektleder til vores projektleder team.

Netic er en højt specialiseret IT-driftsvirksomhed i kraftig vækst. Vi har i mere end 15 år leveret best-of-breed forretningskritisk IT-drift til private virksomheder og offentlige institutioner. Hver dag bestræber vi os på at være en tilgængelig, proaktiv og agil samarbejdspartner med fagligheden i højsædet. I Netic er vi stolte over vores langvarige kundeforhold, og vi er ydmyge overfor det ansvar, der er lagt i vores hænder.

Netic ønsker at uddanne, tiltrække og fastholde højt specialiserede medarbejdere gennem en attraktiv arbejdsplads med et mix af spændende opgaver og en stor grad af frihed til planlægning og udførelse af egne arbejdsopgaver. I Netic har vi højt til loftet – der er derfor god plads til din personlige udvikling i en atmosfære af dyb faglighed.

Om stillingen

Som projektleder kommer du til at samarbejde med mange kunder og stort set alle i organisationen, herunder Salg, Finans, vores Database, Infrastruktur, Applications, Service Desk og Drift teams.

 

Dine primære opgaver bliver at gennemføre etablering af projekter, som for de fleste består i at bygge dedikerede IT løsninger. Du får ansvaret for gennemførelsen lige fra kontraktunderskrivelsen til afleveringen til kunden og overdragelsen til drift.

 

Vi garanterer en varieret dag med masser af udfordringer!

Om dig - Fagligt

Kontakt os, hvis du kan nikke genkendende til nogle af følgende udsagn:

  • Du har flere års erfaring inden for IT-projektledelse og kan din projektledersværktøjskasse
  • Du er ikke specialist men forstår IT-løsninger, er i stand til at tænke logisk og udfordre tekniske beslutninger
  • Du er ikke bange for og har nemt ved at lære om nye teknologier
  • Du er vant til at styre og følge op på økonomien i dine projekter
  • Du kan kommunikere klart og professionelt på dansk og engelsk i både skrift og tale
Om dig - Personligt
  • Du evner at tage lederskabet i dine projekter og har gennemslagskraft
  • Du er proaktiv og resultatorienteret
  • Du kan formidle komplekse opgaver, formår at motivere dit projektteam og har gode samarbejdsegenskaber
  • Du kommunikerer præcist, både mundtligt og skriftligt.
  • Du er struktureret og arbejder stringent
  • Du kan håndtere pressede situationer og trives med at have flere bolde i luften på én gang
Medarbejder i Netic

Som medarbejder hos Netic vil du møde en kultur hvor hjælpsomhed, samarbejde, åbenhed, tillid og troværdighed er i højsædet. Vel at mærke hele vejen fra det enkelte team til samarbejdet med kunderne.

 

Vi ansætter mennesker vi føler kan bidrage til fællesskabet og til at hæve værdien og kvaliteten af vore leverancer og services – og som samtidig selv kan vokse.

 

Vi tør og skal lyse af faglig stolthed og alle skal have mulighed for at udvikle sig til at blive blandt de bedste af de bedste. Derfor er opkvalificering og relevante kurser en fast del af vores tilgang til medarbejderpleje, ligesom du vil komme til at arbejde sammen med de aller dygtigste specialister i branchen.

 

I Netic vil du også møde mange elever, faktisk er hver syvende medarbejder elev – vi har alle været 17 år og ikke kunne finde ud af noget, men de kan lære og det går faktisk rigtig hurtigt.

 

Det er vigtigt for Netic at være med til at uddanne den næste generation af IT-folk i Danmark – og derfor deltager vores elever aktivt i det daglige arbejde for vores kunder.

 

De arbejdsmæssige forhold er ens for alle fra stolen du sidder på til de daglige goder. Du får ny pc og mobil med faste intervaller, så din værktøjskasse er up-to-date. Er du fastansat medarbejder deltager du i den kollektive bonusordning og har endda muligheden for at deltage i vores attraktive firmabilordning.

 

Vi afholder adskillige fælles sociale arrangementer i løbet af året og til flere heraf er din bedre halvdel eller hele familien også inviteret. De enkelte teams får derudover mulighed for selv at arrangere de aktiviteter, de synes er interessante.

 

Vore kunder og deres opgaver spænder bredt, der er både private, offentlige og selvejende institutioner og der er ikke to løsninger der er ens fordi Netic’s primære forretningsområde er drift af skræddersyede løsninger hvor kunde selv har udviklet en løsning eller benytter et udviklingshus til udvikling.

 

Vi arbejder sammen med kunderne om at sikre de mest effektive løsninger og her tør vi udfordre kunderne, når vi kan se muligheder. Netic har en solid økonomi, et sundt ejerskab og en flot vækst – senest synlig ved vor femte Gazelle på 17 år.

 

Vi håber du har lyst til at være med ombord.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Head of Projects Yannick Guesdon på tlf. 77770827 eller via mail på ygu@netic.dk

Ansøgning

Send gerne et CV og evt. par ord om dig selv til Yannick Guesdon på ygu@netic.dk

Der er ingen formel deadline for ansøgninger, men vi kalder løbende interessante kandidater til samtale og besætter stillingerne, når vi mener at have fundet de rette kandidater.