image

Oracle

Verdensklasse databaseinfrastruktur fra markedets førende leverandør af databaser. Træk på Netics mangeårige erfaring med licensering og provisionering af den rigtige infrastruktur til dine applikationer.

Verdensklasse databaseinfrastruktur fra markedets førende leverandør af databaser. Træk på Netics mangeårige erfaring med licensering og provisionering af den rigtige infrastruktur til dine applikationer.

Databasen er hjertet i mange applikationer. Uden en velfungerende og hurtig database vil brugeroplevelsen i langt de fleste tilfælde blive ringere. Netic har mere end 15 års erfaring med Oracle databaser og den tilhørende hardware. Det er din sikkerhed for en velfungerende applikation og korrekt licensering af den tilhørende hardware – og dermed en overskuelig økonomi i hele applikationens levetid.

Bookplan for Region Nordjylland

Bookplan anvendes som bookingsystem for patienter på hospitalerne i Region Nordjylland. Platformen har til formål at bidrage til øget effektivitet og bedre patientoplevelser. Netic er driftspartner på platformen, der er udviklet af Capgemini.

Semco Maritime - Oracle Database Hotel

Netic hoster Semco Maritimes ERP-system, IFS, i et Oracle Database Hotel. Netic er ansvarlig for driften af Oracle databasen, der er placeret i Netics datacenter i Aalborg.

Den Elektroniske Patientjournal (EPJ)

Den Elektroniske Patient Journal anvendes af Region Syddanmark og Region Nordjylland og er baseret på Systematics Columna Cura. Regionerne har det egentlige driftsansvar, men for Region Syddanmark fungerer Netic som rådgivende driftspartner eksempelvis i forbindelse med valget af Oracle databaser og hardware.

Oracle databaser og hardware

Oracles databaser findes i fem udgaver, som hver især er tilpasset forskellige behov for udvikling og deployment. Netic kan levere Oracle databaser i alle størrelser lige fra replikerede setups til enterprise-baserede setups. Med Netics mangeårige erfaring kan vores eksperter varetage både en rådgivende rolle samt en konsulent- og driftsrolle.

Hos Netic har vi lang erfaring med drift af Oracle på Oracles hardware. Vi har indgående kendskab til både softwaren og hardwaren, og vi tilbyder også rådgivning om Oracles licenser. Vi ved, hvad der skal til for at køre netop jeres applikation samt hvilken licensmodel, der er den helt rette for jer.

Læs mere om Oracle